Camping Treviris - Trier

Camping Treviris - Trier

Kedelig plads med en del trafikstøj, Den ligger i et industrikvarter. Toilet/bad-forhold er rigtig pæne og rene. Kiosken har et begrænset udvalg, morgenmad kan bestilles. Der ligger en lille take away med et par borde og stole udenfor. Der ligger et par store supermarkeder i nærheden.

 

Pladsen bliver styret af en meget bestemt kvindelig lejrchef, der har tjek på tingene. Vi skulle placere teltet præcist som hun anviste, ikke noget med at lægge indgangen den anden vej, til trods for vores telt stort set var firkantet. Pladserne er desuden meget små. Vi blev først anvist en plads på teltområdet med små telte og masser af træer. Der kunne vi dog ikke være med vores villatelt, så vi fik allernådigst lov til at ligge på en plads beregnet til campingvogn. Lejrchefens søn, som fulgte os hen til området, kunne godt se at der var for småt, så han talte vores sag til mutter :)

Når vi havde været ude at køre og skulle ind på pladsen igen, styrede lejrchefen bommen. Hun skulle kontrollere at vi ikke havde taget en ekstra person med i bilen. Den tur skulle vi igennem hver gang :)

 

Fordelen ved pladsen er at den ligger lige ned til floden Mosel. Der kan man gå nogle lange ture og kigge på nogle af de mange flodpramme mm der sejler igennem. Der sælges også rundfart på floden.

Byen Trier ligger lige på den anden side af Mosel og i gåafstand fra pladsen. Det er tysklands ældste by. Det er en hyggelig by med en del at se på og der er ligeledes muligheder for shopping.

 

Der er ca. 15 km til grænsen i Luxemburg. Hovedstaden Luxemburg ligger ca. 50 km fra pladsen. Det skulle vi bare opleve, når der nu ikke var længere. Vi blev dog skuffet over byen, der er stor stilforvirring i deres bygninger, noget er fransk, så er der lidt tysk, Belgien er også repræsenteret. Det er som om de ikke har fundet deres egen stil. Vi parkerede et stykke uden for byen. Der er det ikke svært at finde en p-plads, mod betaling (parkometer). Der var usandsynligt mange mennesker og meget liv på den store gågade i centrum. Der var gademusikanter og masser af fortovscafeer.

http://www.camping-treviris.de/