Camping Berger

Camping Berger Køln

Turen fra Paris til Køln og Camping Berger tilbagelagde vi på 7 timer, der er knap 500 km. Ruten gik gennem Belgien og størstedelen af vejene her er mildest talt elendige. De er ringe vedligeholdt og der er dybe lastvognsspor, det er ikke sjovt at blive ”fanget” i dem med en campingvogn bagpå.

 

Vi havde bestilt plads hjemmefra, men det gik de ikke så højt op i. Vi kunne selv finde en plads og var meget heldige og fandt en skøn plads lige ned til Rhinen. Pladsen er mellemstor og rigtig hyggelig. Meget høj standard af toilet/bad. Der ligger en, af os uprøvet, restaurant og udendørs bar, hvor kølige drikke og mad kan nydes. Der ligger en butik med morgenbrød, for de meget morgenfriske, og det man nu kan komme til at mangle. Der er en lille by 2-3 km fra pladsen og der ligger en stor Rewa supermarked.

 

Langs Rhinen er der er en dejlig gå/cykelsti, som vi cyklede de 7 km ad ind til Køln. Daskede lidt rundt og så på butikker, den store Domkirken Kölner Dom og fik lidt godt at spise. I Køln er der forskellige muligheder for flodture. Der er bla. en af bådene der sejler til Dortmund. Der ligger restaurantbåde mellem Køln og campingpladsen. Der er masser af trafik på Rhinen, så der er meget at se på. De 3 dage gik hurtigt og ferien nærmer sig sin afslutning, med sidste stop i Kiel.

http://www.camping-berger-koeln.de/camping_berger_home.html