Camping Au an der Donau

Camping Au an der Donau

Turen til Camping Au an der Donau http://www.camping-audonau.at/ ved Linz i Østrig. Vi havde bestilt plads i forvejen og fået en bekræftelse på en bestemt plads. Vi fik dog besked på at vi kunne vælge frit. Det er ikke første gang vi oplever det, vi har flere gange fået lovning på en fast plads, for så at få en anden når vi når frem. Det er også forståeligt nok, det må være et stort logistikarbejde at få det til at hænge sammen. Men meget ærgerligt hvis det er en forringelse af den lovet.

 

Nå men vi fandt en god plads og alt var godt.

 

Campingpladsen er ikke så stor. Toilet/bad er pæne og rene. Der er ingen butik. Der er en bar hvor man kan købe pizza/pølse og øl/vand. Der er desuden gratis Wi-Fi, som går godt igennem på hele pladsen. Supermarked ligger 2-3 km fra pladsen.

 

Campingpladsen ligger lige ved floden Donau og er oplagt til cykelture. Der var masser af cyklister der benyttede sig af de skønne stier langs floden.

En af dagene cyklede vi langs Donau og ind i landet. Vi fandt et spisested i Mitterkirchen, hvor vi nød en skøn frokost på Gasthaus Häuserer.

Vel hjemme i campingvognen igen efter en cykeltur på 40 km, smækkede vi velfortjent benene op et par timer. Vi var her et par dage og så skulle vi videre til Balatonsøen i Ungarn.